Ærte-mynte-kokos suppe

Vi har netop afsluttet en dejlig yogafordybelsesdag, der ikke blot har budt på yoga inspiration men også lækker mad.

Her i foråret kan det være dejligt med en lidt lettere suppe og vi fik denne lækre ærte-mynte-kokos suppe til mindful frokost.

Ifølge ayurveda virker ærter, kokos og mynte kølende på vores system og er altså godt til den varmere tid, vi går i møde.

Velbekomme 😉

Ingredienser:

1 spsk kokosolie
1 løg
2 fed hvidløg
500 g frosne eller friske ærter
1 tsk havsalt
10 kviste mynte
350 ml bouillion
350 ml fed kokosmælk
Evt. ærtespirer til pynt

Fremgangsmåde:

– Svits løg og hvidløg i olien.

– Tilsæt ærter, salt og boullion og kog suppen op.

– Tilsæt til sidst mynte og kokosmælk og tag suppen af komfuret inden, det når at koge op

– Blend med stavblender og server evt. med ærtespirer på toppen