Den mindst mulige anstrengelses lov
Forstil dig selv flydende på et roligt hav eller en flod med blid strøm. Din krop bæres af vandet og føles let og rolig, imens den stille flyder med vandets bevægelser; svulper med bølgerne eller tages med af flodens stille strøm. Mærk følelsen af at være bevægelig, afslappet og modtagelig…
I følge princippet om mindst mulig anstrengelse, så er det sådan livet er skabt til at være. Hvis vi kigger rundt i naturen, så vokser, udvikler og bevæger livet sig netop uanstrengt. Græsset gror op af jorden, blomsterknoppen åbner sig og fuglen flyver med dyb ro, lethed og elegance.
På et tidspunkt lærte de fleste af os mennesker dog, at livet er en kamp, at jo hårdere og mere målrettet vi arbejder, jo mere succes vil vi få. På et plan kan du sikkert godt finde beviser på, at det virker, at du faktisk fik mere gang i din virksomhed eller fik bedre karakterer i skolen ved at slide i det og overhøre dine egne behov. De fleste af os har dog nok også luret, at det ikke er en strategi, der er langtidsholdbar. Vi lever i en kultur, hvor stress og stress-relaterede sygdomme er den største trussel imod et sundt og harmonisk samfund. Hvor vores krop og sind simpelthen står af, når vi har levet efter den livsfilosofi længe nok. Hvis vi ønsker bæredygtig succes, må en anden livsindstilling se dagens lys.
Det handler om, for at sige det helt hippie-agtigt; at have tillid til at livet vil os det godt, at vi vil få det, vi har brug for og at vi er gode nok, som vi er. Også når vi ikke scorer topkarakteren eller har succes efter ydre parametre. For kort tid siden begik komikeren Robin Williams selvmord, før ham gjorde stjerne-skuespilleren Philip Seymour Hoffman det samme og før ham, så mange andre talentfulde og succesfulde mennesker. Det slår mig igen og igen, at vi går rundt med en romantisk drøm om, at når vi bare bliver succesfulde og får anerkendelse, så bliver vi lykkelige. Det er en stor, fed løgn… Undskyld mit sprog.
Det er i det øjeblik, vi bliver tilfredse med os selv og tør hvile i tilliden til, at vi er gode nok, som vi er, at indre fred og tilfredshed venter. Og det er fra denne accept af os selv og dermed også andre, at vi begynder at leve et liv uden anstrengelse, hvor vi tillader os selv en pause, når vi har brug for det. Fordi vi ved, at vi dybest set fortjener det, blot fordi vi er til. Jeg ved, dette er et meget provokerende budskab i netop vores del af verden, der findes andre kulturer, der hviler mere i denne tillid.
Men det handler på den anden side heller ikke om bare at slippe tøjlerne og regne med at andre forsørger en. Efter den fulde accept kommer nødvendigheden af, at tage ansvar. Når du har accepteret dig selv eller en situation til fulde, kan du vælge at handle på den mest konstruktive måde for at udvikle dig derfra. For livet handler klart om udvikling, ligesom naturen ikke står stille, men hele tiden er i vækst. Det er dog i pauserne, at vi samler ro og næring til det næste evolutionære valg i vores liv.
Hvis du i yoga møder et område i din krop, som har brug for kærlig opmærksomhed, så er første skridt at bringe accept ind uden at bebrejde dig selv, din chef eller andre for tilstanden og herfra kan du så vælge at handle, så kroppen får det bedre.
Når du lever et liv med mindst mulig anstrengelse, så opgiver du også din trang til at have ret og ønsket om at manipulere andre til at synes eller gøre noget bestemt. Du accepterer andre, fordi du accepterer dig selv og det er sand frihed.
3 trin til at praktisere loven om mindst mulig anstrengelse
- Sig til dig selv, at i dag vil du acceptere alt, hvad der sker og hengive dig til hvert øjeblik, som det er.
- Efter accepten så tag ansvar uden at bebrejde dig selv eller andre – gør hvad der må gøres. Husk dig selv på, at hver en udfordring er en chance for at lære noget nyt.
- Glid ind i en tilstand af forsvarsløshed. Opgiv trangen til at have ret, være bedrevidende eller lave om på andre.
Sanskrit mantraet for den mindst mulige anstrengelses lov er:
Om Daksham Namah
