Hokkaido chai latte

Varm dig på en krydret Hokkaido Chai Latte i det kolder efterårsvejr. Helt fri for sukker og dårlig samvittighed!

Opskriften vil både give dig pure til chai latten men også til en dejlig hokkaidopure, som du kan bruge i græskarmuffins, pumpkinpie eller en helt tredje græskarret.

INGREDIENSER

– 2 spsk hokkaido pure
– 2 dl mælk
– 2 tsk honning eller sirup
– 1/4 tsk kanel
– 1/4 tsk vaniljepulver
– 1/4 tsk kardemomme
– 1/4 tsk ingefær

 

FREMGANGSMÅDE FOR PURE

Halver din hokkaido og tag kernerne ud. Gem dem gerne, da de kan bages i ovnen og bruges som tilbehør til supper eller snack. Skær dit græskar ud i mindre stykker og læg dem på en plade med skallen op. Bag dem i ovnen ved 200 grader i 30 min, indtil de har fået en mørk farve på skallen. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle lidt af. Brug derefter en ske til at grave græskarkødet ud af skallen og blend derefter kødet til en pure.

FREMGANGSMÅDE FOR HOKKAIDO CHAI LATTE

Bland hokkaidopure, krydderier og honning i en gryde og varm det op ved svag varme, indtil det har en klæbrig konsistens. Tilsæt mælken og lad det varme op under omrøring. Mælken skal ikke koge helt, men nå til det punkt, hvor den begynder at dampe.

Hvis du laver den om aftenen kan du passende drikke den, som den er.
Hvis du ønsker lidt mere energi, så giv den et skud espresso eller almindelig kaffe og top den eventuelt med flødeskum. Kun fantasien sætte grænser for din udgave af Hokkado Chai Latten.

Opskriften kan skræddersys, så den passer perfekt til dine præferencer. Hvis kardemomme eller en af de andre krydderier ikke er en af dine favoritter, kan du altid erstatte med andre. Anis, muskatnød eller nelliker kunne eksempelvis være gode til en chai-krydderiblanding. Ligeleder kan du enten bruge komælk, soyamælk eller mandelmælk.