Loven om at give og modtage

Vi har det med at dele ting op, at sætte ting, mennesker, omstændigheder i kontrast til hinanden. Det er ikke i ond mening, det er simpelthen, sådan vi har lært at forstå livet. Lært at der ikke findes lys uden mørke, glæde uden sorg mm.

Når vi begynder at dykke indad og kommer i kontakt med vores spirituelle essens (selv hvis det kun sker i små glimt), så begynder vi at mærke enheden i stedet. At vi måske ikke er så forskellige fra vores nabo og at der måske ikke er, så stor forskel mellem hvad føles godt og “mindre godt”… At der er en dybere sammenhæng mellem alt der sker og mellem os selv og andre.

Alt i livet er udveksling – vi er i en konstant udveksling med vores omgivelser. Ifølge yogafilosofien, så er det at give og det at modtage én strøm af energi. Det ene er med andre ord fuldstændig afhængigt af det andet.  Hvis vi nægter at give til os selv, hinanden eller naturen, så stopper vi energien i at strømme fra os og dermed er det hellere ikke noget, der kommer den anden vej. Ligeledes hvis vi lukker vores hjerte fra at modtage, så stopper vi også kredsløbet.

Nogle af os føler os tryggest ved at give – det er os, der har det med at gå ned med stress. Vi bliver ved og bliver ved med at give og overhører vores egne signaler, når vi trænger til en velfortjent pause. Vi bliver på kontoret, selvom vi måske i stedet kunne have godt af tid til at oplade under solen, i havet, på sofaen eller på massagebriksen. Hvis vi har det bedst med at give, så er det faktisk lidt utrygt, ja ligefrem ubehageligt, hvis nogle er for gavmilde overfor os. Jeg tror, det er noget mange parforhold lider under, at kvinden faktisk har svært ved at tage i mod den hjælp og støtte hendes mand tilbyder. Hun bruger måske undskyldninger, som han kan ikke finde ud af at gøre det “rigtigt” (læs; som jeg vil have det), men i virkeligheden er det utrygt, dels fordi det er nyt og dels fordi hun måske ikke dybest nede føler, at hun fortjener hjælpen.

Hvis du mere er typen, der helst vil ligge på sofaen og tage i mod, så tror jeg allerede du har erfaret, at der ikke er kommet meget retur. Hvis du holder igen med at bringe dig selv, dine evner og din kærlighed ud i verden, så sker der ikke så meget, vel? Så stagnerer energien lige der med dig på sofaen.

Der findes en balance, et sted, hvor det at give og det at modtage kommer i naturligt kredsløb med hinanden, men det sker først rigtigt, når vi lærer at give og modtage uden skjulte motiver. Det vil sige, vi ikke blot hjælper naboen med deres havearbejde, fordi vi allerede forventer, at de gør det samme for os. Når vi virkelig giver, så giver vi med hele hjertet, fordi vi gerne vil gøre andre glade. Og det vi giver kan være fysiske gaver eller hjælp, men endnu dybere og mere virksomt er at give omsorg, taknemmelighed, en velsignelse eller kærlig tanke uden at den anden behøver vide det. På den måde snyder vi i hvert fald egoets trang til anerkendelse. Når du giver med hjertet, så vil du også modtage, selvom det kan være på helt uventede måder.

Og husk; at passe på dig selv, din krop og dit velbefindende er også at give og når du er fyldt op, så kan du slet ikke lade være med at give til andre.

Hvis du gerne vil i større harmoni med det naturlige flow af at give og modtage, så kan du praktisere følgende:

  1. Giv en gave til alle du møde i dag (husk det ikke behøver være en fysisk gave, et smil eller kærlig tanke dur også)
  2. Tillad dig selv at modtage alle de gaver naturen og dine omgivelser tilbyder dig. Solens stråler på din hud, vandet fra hanen, hjælpen til at få    åbnet døren eller båret bæreposen… Tag noget tid til at fokusere på taknemmelighed over det, du allerede har fået og får i hvert øjeblik.
  3. Ha´ ekstra fokus på din vejrtrækning i dag. Mærk og erkend at hver eneste åndedræt involverer udveksling med dine omgivelser og hvordan du er fuldstænding afhængig af denne udveksling.

Sanskrit mantraet for denne lov er:

Om Vardhanam Namah