Mød dit indre barn
Inde i dig bor et lille barn. Et barn som er helt uskyldigt. Fyldt af kærlighed og åbenhed. Barnet har en meget accepterende tilgang til livet. Tænker ikke på om regnvejr nu er godt eller dårligt, eller om tøjet nu har den rigtige farve. Barnet er god til bare at være. Jeg oplever at yoga lukker op for dit indre barn. Den du var inden du fik fortalt, at der var udtryk, du skulle lukke ned for. Når du støder på følelser af svigt og sorg, er det ofte dit indre barn som dukker op. Her kan det være meget heelende for kroppen at gå ind for sig selv og møde dit indre barn. Huske på hvordan du så ud som barn. Se hvordan barnet har det og så give det, hvad det har brug for. Det kan være en stærk oplevelse og meget forløsende for kroppen. En måde hvor du let kommer ind i den værenstilstand, som vi søger i meditation. Nedenstående tekst er fra bogen, find dit indre magiske barn af Bruce Davis.
Der findes et barn i os allesammen, som råber: »Hør ! Jeg er dødtræt og elendig over at blive overset dag efter dag. Du går pa arbejde, du er sammen med dine venner, du sover, du spiser, og du lever dit liv, som om jeg slet ikke eksisterer. Du mærker mig kun, nar du er deprimeret eller må holde sengen et par dage. Er du overhovedet interesseret i mig? Spørger du nogensinde om, hvad jeg behøver?
Jeg sidder bare og venter. Venter i én uendelighed på, at du skal bemærke mig. Først begyndte dine forældre at overse visse dele af mig, og langsomt har du fortsat dér, hvor dine forældre slap.
Kan du huske mig? Jeg er dine følelser, dine drømme, dine fantasier.
Jeg er den, der elsker at komme ud i naturen. Jeg er den, der elsker at lege. Jeg er også den, der elsker at blive holdt om og få at vide, at du kan lide mig. Jeg er dit indre barn. Jeg er dig.
Jeg er ligeglad med, at du er voksen nu. Hvorfor skal det betyde, at du er nødt til at glemme mig? Hvorfor kan voksne ikke have det skægt ligesom børn? Hvorfor skal dét at være voksen betyde, at dit indre barn skal forsøge at undertrykke sig selv?
Du skal ikke tro, det er let at leve i din voksne verden med dens stadige kamp. Hvordan tror du, jeg har det, når du stopper dig med mad, mens du snakker med dine vigtige venner – mennesker som du i virkeligheden slet ikke kan li”?
Hvor tror du, dine problemer kommer fra? Jeg ved godt, at du har brug for dine venner, jeg ved, at du skal tjene til dagen og vejen. Jeg ved, at du skal tage dig af andre mennesker.
Men har du nogensinde tænkt på, at hvis du bliver ven med mig, så behøver du ikke at hente så meget hos andre mennesker?
Har du nogensinde tænkt på, at hvis du tog hensyn til dine følelser og imødekom dine små behov, så ville du ikke have brug for så mange penge for at være tilfreds. Har du nogensinde tænkt over, at hvis du var sødere mod dig selv, så ville det ikke være så svært at være sød mod andre?
Jeg ved, at du prøver at forbedre dit liv, så du kan få mere tid sammen med mig. Jeg har mærket, at de forskellige terapier, du har prøvet, har genetableret forbindelsen til dele af mig. Men ‘jeg vil, at du kender hele mig. Jeg er træt af, at andre fisker mig frem og udstiller mig. Jeg vil, at du skal kende mig.
Jeg forlanger ikke, at du skal forandre dig fra den ene dag til den anden. Jeg har ventet så længe på, at du skulle lægge mærke til mig.
Hvis jeg skal være helt ærlig, vil der altid være en del af mig, der ikke forstår, hvordan du kan behandle mig, som du gør. Hvorfor er det så svært for dig at være sådan, som du gerne vil?
Hvis jeg var dit virkelige barn, ville du lytte til mig og tage dig af mig. Men jeg er dit barn. Du har bare lært at overse mig.«
